Pictures of a dragon // Sajro

Hendes blik hvilede på sin hånd, da han kyssede håndryggen. Hans udseende og personlighed var to vidt forskellige ting. Og hver gang han rørte hende, blev hun overrasket. Alle berøringer var så blide på trods af hans maskuline udseende, og hun måtte indrømme, athn gafaktisk godt kunne lide det. Hun smilede venligt til ham. Han var ikke som de andre, hun havde været sammen med. Både.kunstnerksk, brutal, vild og blid. En kombination hun faktisk godt kunne lide.

"Kan kun sige det samme til dig," hun smilede venligt til ham. Hun ville ikke have noget imod det. faktisk var hun sikker på, hun ville elske det. Så vile de vende mange blolle fra forbipasserende, og det var noget, hun måtte indrømme, hun syntes var rart.

"Mange tak, men vil du ikke være sød og stille min taske ind på værelset så? Mit nattøj er nemlig deri." Det var mere ment som noget han skulle gøre, end et spørgsmål, men dette kunne man ikke høre på.hendes stemme. Hun havde lært spørgsmålet var høfligst.at bruge, så det var det, der blev brugt. "Og jeg skal nok love, jeg intet ødelægger, men det skal være mig en ære at sove derinde," hun smilte dtillw til ham, taknemmelig for, at hun måtte sove inde i det lokale.

"Så sikker, som jeg kan være," hun smilte bare til ham og fulgte ham med blikket, mens han langsomt lukkede døren. Hans blik var tydeligt, og hun kunne ikke.undgå at tjekke om alt på hende sad okay og stille sig i en lidt flottere position. Hun nikkede kort efter han sagde det, men havde ikke tænke sig at svare med.ord. kikket burde være nok.
Hun vendte ryggen til den lukkede dør og tænkte ikke yderligere over, at den skulle låses. Hun gjorde det ikke derhjemme, og hun regnede ikke med, at han kunne finde på at komme ind til hende. Hun klædte sig af og foldede tøjet pænt sammen, og lagde det ovenpå toilettet. Kort så hun på sig selv i spejlet, hvorefter hun trådte ind under bruserens varme stråler.

Han vidste faktisk godt at han ikke altid opførte sig på en måde der svarede til hans udseende, eller egentligt opførte han sig slet ikke som folk forventede af hans udseende, eller ihvertfald ikke når man ikke var et svin overfor ham, og specielt kunne han ikke leve op til at ligne et stort brød overfor hende da hun var så sød, dejlig og smuk. Og hvis der var noget han ikke kunne lide, så var det mænd der mente de kunne tillade sig alt overfor en kvinde fordi de var store og havde penge... Han havde begge dele... Hvilket kunne ses på at hans hus trodsalt var lavet af god kvalitet...

''Din taske siger du? Jo jeg smider den derind med det samme...'' Han sank en klump da han havde sagt det, han var ikke glad for at gøre det her, men han valgte at vise hende den tillid det var... Han vidste ikke om hun opdagede han sank den klump...
''Du er så også den første nogensinde der får lov til at sove i den seng, og det rum.''
Han havde ikke engang selv sovet i det endnu.


''Hvor er du dog også kedelig!''
Han sagde det drillende og blinkede til hende omkring det med at hun var sikker...

Han smilede lidt over det at da han bevægede sig ud af badeværelset, kunne man se hvordan hun valgte at nærmest posere for ham, mon hun kunne lide ham lidt også? Nahh... Han slog tanken ud af hovedet det var nok bare ham der var sær...

Han fandt hendes ting frem og tog hendes taske og stillede det pænt ind på værelset, og han satte sig stille ned på sengen i lidt tid, men bagefter gik han stille rundt, og mange steder lod han hans fingre glide blidt henover udskæringerne... Der gik han længe også noget tid efter hun var færdig... Han fældede nogle steder nogle tårer over historierne bag, og han satte sig tilsidst ned foran spejlet og kiggede ind i det...

”Jeg er meget beæret over det,” hun smilede sødt. Faktisk var hun stolt af, at han tillod hende det, men hun kunne ikke lade være at spekulerer på, om han monstro havde lyst til, at hun faktisk gjorde det. Men selvfølgelig kunne han bare sige fra, hvis han ikke ville have hende til det alligevel – men han ville måske ikke skuffe hende? Hun endte med at bide sig i læben. Skulle hun afvise tilbuddet om det, hvis han nu alligevel ikke havde lyst til, at hun skulle gøre det. Men når hun først kom ind på værelset, så var det jo for sent for hende at sige nej. Hun sukkede lydløst, da hun ikke ville være uhøflig at gøre det, hvis han ikke brød sig om det. Men han havde jo intet sagt.

”Nogen gange bliver man nød til at være det, men sådan er livet jo nu engang,” hun blinkede også til ham og smilede bare, da hun fandt det charmerende nok med hans reaktion. Man måtte jo godt presse på en smule med lidt joke henover, men aldrig gøre noget ud af det, hvis man fik et nej.

De varme stråler ramte hendes krop. Hun fandt en sæbe og begyndte at vaske sig helt ren indtil hun følte hun var sådan nogenlunde okay, dog vaskede hun ikke hår, og besluttede sig for, at hun skulle huske at tage noget med hjemme fra dagen efter. Da hun syntes hun var tilstrækkelig ren bevægede hun sig bare elegant ud af bruseren og stod og kiggede efter et håndklæde, som hun hurtigt fandt og svøble sig ind i. Hurtigt tørrede hun sig og fik det værste vand væk fra håret, så det kunne ligge ned over hendes skuldre, hvor kun får dråber fandt vej ind under håndklædet fra håret. Det duggede spejlbillede frygtede hun næsten, og hun skynder sig bare hen til sit tøj og samlede det op, hvorefter hun listede ud af døren på tæerne og over til rummet i håb om, at hun ikke mødte Sarosh ude på gangen. Døren ind til det kunstfærdige rum åbnede sig, og hun trådte lydløst ind uden at tænke på, at Sarosh stadig var derinde. Et lettet suk lød over til hendes læber, da hun hurtigt bevægede sig over til sengen og lagde tøjet, hvorefter hun drejede sig rundt og fik øje på Sarosh. Et gisp undslap hendes læber, og hun mærkede tydeligt, at hun kun havde et håndklæde rundt om ham.

Hvad lavede han dog der? Hun kunne ikke sætte ord på denne grund. ”Sarosh…” hun skulle lige til at spørge ham, da hun fik øje på en tårer i spejlbilledet. Hendes mund åbnede sig en smule og hun gik på bare tæer hen til ham og satte sig ned på knæene ved siden af ham – helt glemt, at hun kun havde håndklædet på. ”Du skal ikke være trist, det er fortid,” hun smilede venligt og lagde sin hånd på hans kind og kærtegnede den blidt.

''Som jeg sagde det er også noget du skal være beæret over, npr ikke engang jeg selv har sovet i den seng endnu.''

Han smilede stille til hende og forsøgte at skjule hvor meget han selv havde lyst til at sove der, men nu havde han jo lovet hende at hun måtte sove der alene, så han måtte bare bide det i sig og tage det med løftet hoved og et bredt smil. Han klarede det nok eller det håbede han ihvertfald da alt andet ville være synd

''Ja ja... Vi skal jo nok få dig blødt op før eller senere, og så er du ikke så kedelig længere til den tid.''

Han sagde det med et skævt smil inden han gik ud af rummet igen og ind på hendes kommende værelse med hendes ting, og tilsidst satte han sig jo så ned foran spejlet...

Han hørte hende godt gispe men reagerede ikke på det udover lige at forsøge at få fjernet tårene fra hans kinder... Det skulle hun ikke have set der mistede han helt sikkert allt chancer hos hende fordi han mistede sin maskulinitet ved det... Hans tanker kørte hurtigt, men han vendte blikket imod hende stille med et lille smil på læberne...

''Jeg ved at det fortid, men min fortid er desværre en så stor del af min nutid, da jeg er hvad jeg er... Prøv at tænk hvis dette sker overfor dig... Jeg ville ikke kunne have det hvis det var dig istedet for den gamle kone der var ved at komme til skade...''

Han vendte sig stille smilende mod hende han vidste ikke hvorfor men han rødmede over ehndes aen af hans kind, og han kunne ikke lade være med at finde det meget rart... Hvadså var det godt nok at han fandt det behageligt?

''Du er sød...''

Han smilede bare til hende som svar, og regnede at det samtale var ovre.

Et grin røg over hende læber og hun smilede stort, ”Ja, det kan du jo prøve at se, om du kan,” hun rystede stille på hovedet over hans joke, mens syntes det var charmerende.

Hendes blik hvilede på ham. Hendes tanker omkring hendes våde hår, som næsten så sort ud, og det naturlige, usminkede hovedet og tanken om, at hun viste lidt for meget hud overalt kun i håndklædet, var slået helt ud af hendes hoved. Alt hun kunne koncentrere sig om var, at Sarosh sad foran hende og græd. Hendes kærtegn på hans kind fortsatte, mens han talte, og hun kunne mærke hans muskler i kæben bevæge sig. Den anden hånd holdt godt fast i håndklædet, for at holde det op. ”Det sker ikke overfor mig. Det kunne du ikke finde på.” Hun smilede venligt til ham, ”Men du er ikke dig selv, når du er transformeret. Du kan ikke styre dig selv, og hvis du kunne, så er du den mest kontrollerede person, jeg kender. Og tro mig, i mine kræse, er der nogen, der er lang værre end mig.” Hun smilede opmuntrende til ham. Smilet ændrede sig en smule, da han sagde, hun var sød. Øjnene funklede næsten af glæde, og hun måtte indrømme – selvom situationen ikke var den rette – at hun nød hans selskab, også selvom han sad og græd.

Hun stoppede sin kærtegen på hans kind og lagde begge hænder på hver side af hans hoved. Langsomt rettede hun sig ind imod ham og placerede sine røde læber oppe på hans pande. ”Det er du også, men du skal ikke tænke på fortiden, du skal leve i nuet,” hun trak sig langsomt væk fra ham igen og slap hans hoved med sine hænder. Håndklædet var røget en smule længere ned ad hende, men var stadig lukket og dækkede alt det, det skulle. De grå grønne øjne hvilede på ham, ”vil du ikke prøve det? For min skyld?” Hun smilede skævt til ham.
Han smilede bare til hende som svar, og regnede at det samtale var ovre.

Et grin røg over hende læber og hun smilede stort, ”Ja, det kan du jo prøve at se, om du kan,” hun rystede stille på hovedet over hans joke, mens syntes det var charmerende.

Hendes blik hvilede på ham. Hendes tanker omkring hendes våde hår, som næsten så sort ud, og det naturlige, usminkede hovedet og tanken om, at hun viste lidt for meget hud overalt kun i håndklædet, var slået helt ud af hendes hoved. Alt hun kunne koncentrere sig om var, at Sarosh sad foran hende og græd. Hendes kærtegn på hans kind fortsatte, mens han talte, og hun kunne mærke hans muskler i kæben bevæge sig. Den anden hånd holdt godt fast i håndklædet, for at holde det op. ”Det sker ikke overfor mig. Det kunne du ikke finde på.” Hun smilede venligt til ham, ”Men du er ikke dig selv, når du er transformeret. Du kan ikke styre dig selv, og hvis du kunne, så er du den mest kontrollerede person, jeg kender. Og tro mig, i mine kræse, er der nogen, der er lang værre end mig.” Hun smilede opmuntrende til ham. Smilet ændrede sig en smule, da han sagde, hun var sød. Øjnene funklede næsten af glæde, og hun måtte indrømme – selvom situationen ikke var den rette – at hun nød hans selskab, også selvom han sad og græd.

Hun stoppede sin kærtegen på hans kind og lagde begge hænder på hver side af hans hoved. Langsomt rettede hun sig ind imod ham og placerede sine røde læber oppe på hans pande. ”Det er du også, men du skal ikke tænke på fortiden, du skal leve i nuet,” hun trak sig langsomt væk fra ham igen og slap hans hoved med sine hænder. Håndklædet var røget en smule længere ned ad hende, men var stadig lukket og dækkede alt det, det skulle. De grå grønne øjne hvilede på ham, ”vil du ikke prøve det? For min skyld?” Hun smilede skævt til ham.

Han smilede bare over at hun grinede på den måde over det han havde sagt, men det opildnede ham bare til at gøre forsøget med det. Han kunne da ret så godt tænke sig at gå i bad med hende... Eller gå i seng med hende for den sags skyld. Han smilede stille over sine egne tanker og gik ind i hendes værelse...

Han havde ikke lagt mærke til andet end hendes smukke ansigt. At hun ikke havde andet end et håndklæde på opdagede han som sådan ikke. HAn reagerede ihvertfald ikke på det på nogen måde. Han kiggede stille på hende.

''Jeg forstår ikke hvordan du kan stole på noget, der gemmer på et vildt dyr i sig... Noget der kan finde på at flænse hvad som helst, bare det virker spiseligt.''

Han sukkede over det, og han blev meget overrasket over at hun kyssede hans pande, og det hun sagde om at hun faktisk troede på at han ville kunne styre sig selv. Han kiggede på hende med et svagt smil, triste, dog taknemmelige øjne, og åbnede stille munden og talte...

''Selv uden make-up er dit ansigt perfekt.''

Han smilede venligt, nikkede til det med om han ikke ville prøve at leve i nuet i stedet, og han lyste langsomt dog sstødt op og han smilede til hende kyssede hende på kinden og rejste sig op. Han smilede venligt til hende og trak hend eop at stå.

''Du må sove godt, og drøm dejligt.''

Han gjorde an til at gå ud af rummet, vidste ikke om hun ville reagere på at han meget hurtigt blev glad igen, men han havde en tendens til hurtigt at blive glad igen, og det hjalp rigtigt meget når hun snakkede sådan om og med ham.

Hun sendte ham et skævt smil. ”Jeg vil gerne tro på det bedste i alle, nogen gange er det dog svære end andre…” Hendes blik fjernede sig fra ham, og hun lukkede kort sine øjne, da billede fra hendes barndom ramte nethinderne. Den ene af hendes vibrerede en smule, og hun blev nød til at holde den på sin plads, så hun ikke lagde den hen foran sig selv og dermed vise svaghed. I stedet så hun bare på ham igen. ”Men du forvandler dig jo ikke ukontrolleret, så skulle det være din skyld, at du har det i dine gener?”

Blodet brusede i hendes årer og alt varmen ramte hendes kinder og fik dem til at være æble røde. Det var ikke over hans kompliment, men over, at hun havde glemt, at hun ingen make-up havde på. De bløde læber ramte hendes kind og fik dem bare til at brænde endnu mere. Faktisk var de blødere end hun havde troet, men alligevel overraskede det hende ikke. Hun gad ikke længere gemme sit ansigt, da hun vidste, at det var for sent, så hun stod bare og stirrede på ham, mens han trak hende op at stå. Det var et eller andet over ham, som bare fik hende til at stå og se på ham. Ikke fordi hun havde nogle tanker om, hvad de kunne lave sammen, men fordi hun spekulerede over hans personlighed og hvordan det måtte være at være ham. Ikke fordi hun mente der var noget videre at spekulerer over, men hendes tanker løb bare løbsk.

Hans ord ramte hendes hoved og fik hende vendt tilbage til virkeligheden. Automatisk rakte hun ud efter hans hånd med begge sine hænder og så på ham. ”Du behøver ikke gå,” hun smilede til ham og mærkede stadig rødmen en smule i sine kinder, selvom den ikke var så kraftig længere, ”Jeg regner med, at du kan holde fingrende for dig selv, og du har lige grædt, og det er aldrig rart at sove alene efter sådan en omgang,” hendes blik gled hen på sengen, ”og sengen er jo stor nok til, at vi begge kan sove deri.” Hun smilede bare venligt og opmuntrende til ham, selvom han ikke så ud til at have behov for det.

Han vidste ikke hvad han skulle sige til det med at hun troede på det bedste i alle, men han forstod det godt, og endnu bedre det med at det desværre ikke altid var lige nemt at tro på det. Han kunne godt fornemme at der skete et eller andet med hendes tanker, men hun var for hurtigt videre til at han kunne sige noget uden det virkede dumt, eller sådan tænkte han ihvertfald.

''Jeg ved det ikke længere... Jeg vil på et eller andet punkt gerne give hver person skylde, eller ansvaret, for deres gener da de jo også bestemmer deres udseende, og så ville du helt selv stå til ansvar for din helt igennem perfekte skønhed.''

Han brugte de her komplimenter til at komme væk fra de dårlige tanker, og istedet tale om noget andet. Han smilede venligt til hende da hun var oppe at stå sammen med hende og han havde smilet bredt over hendes røde kinder. Hun var så smuk når hun rødmede.

''Er du nu sikker på det?''

Han smilede drilsk, og han havde sagt det til den del hun havde sagt med at hun troede at han godt kunne holde fingrene fra sig selv. Han drillede hende men hun havde ret, så længe hun ikke ville noget gjorde han ikke noget.

''Ja jeg ved godt den ikke er enorm, go du derved ikke kan ligge langt fra mig, men jeg kan godt ligge sådan at vi ikke er tæt på hinanden.''

Han smilede venligt og vidste ikke hvad han mere skulle sige eller gøre. Han stod bare og betragtede hendes ansigt og hendes læber.

Hun smilede bare venligt til ham, som tak for de søde ord, men valgte alligevel ikke at lade sig smigre helt væk fra emnet. ”Men… godt nok er det mine geners skyld, men alle har da også fejl, og sikkert hvis jeg var helt menneske havde jeg ikke dette udseende.” Hun trak stille på skuldrene så det våde hår blev løftet en smule op, ”og så går jeg også meget op i mit udseende.” Det helt mørke hår fik nogle lidt lysere striber i sig i takt med, at håret tørrede.

Et svagt og hurtigt grin røg over hendes læber. ”Selvfølgelig tror jeg på det,” hendes blik hvilede bare på ham med en drillende undertone, ”for hvis du ikke kunne, så stod vi ikke her, så ville du være hoppet ind i badet til mig eller sådan noget.” Hun kom i tanke om badet for lidt siden og hendes mangel på tøj. Ansigtet rødmede op igen, og hun mærkede, hvor hun fjernede begge hænder fra hans arm og lagde begge hænder ind foran sig selv for at beskytte sig imod hans blikke ned på håndklædet, selvom han endnu ikke havde set derhen, som hun i hvert fald havde lagt. Kinderne blussede endnu engang op til den røde farve.

”Altså, jeg vil vædde med, at jeg har været mere intim med andre personer før end vi kommer til at ligge, så det gør intet,” Hendes stemme var venlig, men hun havde mest af alt lyst til at få noget andet tøj på. ”Men… du kan vel lige gå ud og klæde om, og komme ind igen om lidt, når jeg har noget andet på kroppen, som dækker en smule mere…” Hun så op på ham og bed sig i læben. Det var lang tid siden, hun sidst kunne huske, at hun havde været så afslappet og usikker. Normal var hun glad, men hun følte sig på en måde sårbar over alel de klodsede ting, som hun gjorde sammen med ham.

''Jeg vil tro at grundet det er dig, og med den mentalitet du har og hvordan du gerne vil have du selv skal være, ville du selv som menneske kunne frembringe dette smukke og perfekte udseende.''

Han smilede stille og han sad også og betragtede hende stille go deriblandt betragtede han også hendes hår som ganske stille og roligt tørrede. Han smilede venligt, og han kiggede stille på hendes ansigt igen. Han kunne ikke lade være med at smile lidt bredere da hun talte om det med om han kunne holde fingrene for sig selv, og han var ret sikker på at han kunne men hvem vidste...

''Jaaa... Men hvem ved med sikkerhed, når man har noget så smukt og perfekt så tæt på sig? Hvilken mand ville ikke have svært ved at holde sig fra om ikke andet bare at røre ved det og holde om det.''

Han vidste med sikkerhed at han kunne undgå at berøre hende på nogen intim måde og undgå at berøre områder af hende som hun ikke ville have, men rent faktisk slet ikke berøre hende ville nok være en anden snak.

''Det har du nok, udfra den smule jeg ved om dit liv.''

Han blinkede til hende, og han gik stille ud da hun sagde om han ikke kunne det og få klædt om. Han smilede venligt og roligt til hende som han gik ind på sit eget værelse, og hoppede i et par løse natbukser og gik hen og bankede på døren igen.

''Er du kommet i noget andet tøj?''

Han spurgte hende stille og med en glad undertone. Han stod bare stille og ventede på at hun enten bød ham indenfor eller at hun åbnede døren for ham. Han var egentligt glad for at hun var der, fordi han sov altid elendigt når han havde den slags ture, og han fik dem en gang imellem.

Hun smilte bare stille over hans ord, ”Ja, har du ret i, men jeg har jo også nogle negative sider, som jeg ikke vil have.” Hun trak stille på skuldrene og så bare på ham, ”Du kan ikke gøre for, at du handler som du gør, når du er forvandlet. Det er en af ulemperne ved dine gener. Dog vil jeg vædde med, at der også er nogle fordele.”

”Ja, altså selvfølgelig kan jeg godt se problemet i det, men du ved da med sikkerhed, at det ikke kun er det at ligge en hånd på min hofte, jeg snakker om,” et stille grin forlod hendes læber.

Hun nikkede bare ganske kort til det han sagde og fulgte ham med øjnene, da han gik ud af døren. Hurtigt fandt hun sin taske frem, åbnede den og hev sit nattøj ud af den, hvor hun klædte om til sine shorts og en lidt tætsiddende top, som havde en grå farve. Hun stillede sig hen til spejlet, hvor hun begyndte at tørre sit hår, så det ikke var vådt, når hun skulle ned at ligge på hovedpuden. Den brune farve kom langsomt til syne, og da hun mente, det så tørt nok ud gik hun hen til tasken endnu engang og hentede en børste for at rede det uglede hår. Lige efter hun var blevet færdig med det stod hun og gloede ned på sin make-up, som lå øverst i tasken. Fristet som hun var, skulle hun lige til at række ud efter den, da hun hørte ham banke på døren. Et lavmeldt suk lød over hendes læber, da hun igen rettede ryggen op og bevægede sig hen imod døren og åbnede den for ham.

”Jep, som du kan se,” hun trådte et skridt bagud, for at gøre plads til ham at træde ind, men det kunne dog også opfattes, som at han skulle lægge mærke til hendes tøj. Hun sendte ham et smil. ”Men jeg bliver lige nød til at kigge dine billeder igennem, før jeg lægger mig til at sove, håber ikke det generer dig.” Hun vendte sig om og gik hen til sin taske, hvor hun fandt kameraet frem og satte sig op i den side af sengen, som var tættest på spejlet, hvor hun derfor kunne se sig selv.

Hun fandt sig tilrette under dynen og tændte kameraet, hvorefter koncentrationen halvvejs gik til billederne og den anden halvdel af tiden på, hvad Sarosh lavede i rummet.

Han vidste snart ikke hvad ahn mere skulle sige til hende han ville gerne sige noget, men han kunne ikke længere finde på noget at sige til det emne, han kiggede derfor bare på hende lidt tid, og smilede stille og roligt til hende da han var blevet i langt bedre humør. Han kiggede på hende og sagde så lige en sidste ting.

''Selvfølgelig er der gode ting... Som udholdenhed, og styrke... men det skal du nok finde ud af.''

Han grinede og blinkede til hende, han forsøgte lige at skubbe samtalen i en lidt anden retning sådan at de kunne komme væk fra at tale omkring det at han lige havde sat og grædt foran hende. Det var ihvertfald ikke rart for ham at tale om.

Han kom ind i rummet igen og kiggede på hende da hun bakkede til bage fra ham, og da han gik forbi hende, kunne han ikke modstå lysten til at lægge en hånd på ehndes mave og lade den glide blidt henover mens han gik videre ind i rummet. Hvis der var en ting ved ham, så var det hans fascination af maver. Altså af velholdte maver...

''Må jeg spørge... Hvor meget motion dyrker du egentligt? Hvor meget tid bruger du på din krop udover den tid du bruger på at lægge make-up og sådan, altså hvor meget tid bruger du på at gøre din krop så naturligt smuk og perfekt?''

Han lagde sig stille i den anden side af sengen, og han nikkede bare til at det var okay at hun lige skulle se på billederne, han lagde bare hænderne under hans hoved og kiggede op i loftet, og en gang imellem drejede hans hoved over og kiggede stille på hende...

Hun grinede stille over hans kommentar, ”selvfølgelig skal jeg nok det,” hun smilede charmerende og drillende, hvorefter hun bed sig i læben og så på ham. Hun bredte sine arme lidt ud, ”men jeg tror ikke, det bliver lige nu.” Smilet blev mere drillende, og hun blinkede til ham på en charmerende måde.

Hun mærkede hans hånd strejfe hende mave, og kunne ikke lade være med at spekulerer, om han også havde noget for maver. Et smil røg frem på hendes læber over den tanke, men hun fjernede det igen, da hun lyttede til hans ord. Efter røg hendes blik ned ad sig selv og hun drejede kort rundt af en mærkelig grund, ”Jeg har aldrig haft særlig meget lyst til at spise,” hun trak på skuldren, ”så jeg plejer kun at bruge til på make-up og intet andet,” efter hun havde sagt det, følte hun sig ikke særlig god. Hun var en klovn til sport, og hun ville vædde med, at hvis hun slog ham på skulderen så hårdt hun kunne, så ville han kun mærke et lille prik. Aldrig i hendes liv var det faldet hende ind, at hun selv skulle træne. Det var mænd, som burde være stærke og ikke hende.

Billederne af ham oppe på dragen på klippen strøg frem på den lille skærm, og hun kunne ikke lade være med at tænke på, at hun kunne se på den krop lige ved siden af hende. Ansigtet var klinet fast til skærmen, da hun ikke ville tabe ansigt ved at dreje det hen på ham. Roligt begyndte hun at bladre igennem billederne, hvor hun stoppede i noget tid ved hvert eneste billede, for at se, om det var godt nok. Nogen af billederne var så uheldige, at hun blev nød til at slette dem, men det var dog få. Hun stoppede op ved at billede. Næsten samme motiv, som de andre, men man et eller andet fascinerede hende. Dragen næsten så ind i kameraet, og hun kunne se deres samarbejde i billedet. Sarosh overkrop var flot udstillet, så man kunne se alle musklerne arbejde. Alt var i harmoni.

Han vidste ikke helt om deres tanker var i samme retning eller om hun havde mere uskyldige tanker end han havde. Han troede mest på det sidste, da han ikke ligefrem ville tro hun havde svaret sådan hvis de havde tænkt ens omkring det. Han smilede stille for sig selv og kiggede lidt på hende, mens han stille smilede og åbnede så munden...

''Jaaa... Det finder du nok ud af.''

Samme drillende smil og lile blink med øjet fandt plads igen, i forsøget på at få hende til at indse hvad han mente og for at finde ud af om de tænkte det samme eller om hun faktisk var så uskyldig som hun faktisk virkede til at være...

''Det må jeg sige det overrasker mig alligevel... Du har aldrig ønsket dig at have en rigtig atletisk krop? Jeg ville aldrig tro du ville have en krop med muskler som mine, men en krop med svagt aftegnede linjer og så videre? Er det aldrig noget du har overvejet?''

Han smilede stille til hende og kiggede stille rundt. Da de havde lagt sig over i sengen lagde han stille en gang imellem og betragtede hende som hun kiggede billederne igennem han fulgte med i billederne og de fleste af dem forstod han ikke hvorfor hun slettede, de lignede jo de andre på en prik... Og det hun stod stille ved, det kunne han bare ikke lide... Han var for meget i fokus efter hans mening men sagde ikke noget...

''Nå men jeg tror jeg vil ligge mig til at sove snart.''

Han smilede venligt til hende, og selv om han lagde sig an til at sove krøb han ikke ned under dynen, han blev liggende oven på den da han vidste at hvis han lagde sig ned under dynen ville han bare få det alt for varmt...

”Ja, altså… hvis du er heldig… og får lov,” hun rakte stille tunge til ham og havde et drillende blink i øjnene. Hendes tanker var ikke særlig uskyldige, hvilket hun ikke kunne forestille sig. Dog havde hun lidt på fornemmelsen, at han var den af dem, der ville tænke mest uskyldigt af dem.

Hun trak stille på skuldrene, ”jeg har aldrig fundet kvindelige atletiske kroppe specielt flotte. Selvfølgelig er de tynde, men nogle af de kvindelige former går væk.” Hendes blik hvilede på ham, ”jeg er tynd, og jeg vil ikke klage over min krop. Men…” hun så til siden og bed sig i læben, før hun tog sig sammen til at svare, ”… jeg har aldrig været særlig god til sport, og…” hun mærkede hvordan blodet begyndte at bruse rundt i kroppen og temperaturen stige. Bare fordi det hun følte, hun skulle til at sige, var pinligt. Det var ligefrem en indrømmelse af, at hun ikke var perfekt. Og det var ikke noget, hun ønskede at indrømme. ”… ja… jeg er lidt af en klovn til det, og jeg har ikke rigtig kunnet lide at blive sådan rød i hovedet over at dyrke motion.” Hun bed sig kraftigt i læben og prøvede at se væk fra ham. En hårtot lagde sig ned foran hendes ansigt, som begyndte at blive en smule rødt. Gud, hvor hun hadede, at han fik hende til at rødme så meget!

Hendes blik lagde sig over på ham. Hans maskuline kæbeparti, hals og… hendes blik fulgte hans liner ned til dynens kant, hvor det gik op for hende, hvad hun gjorde. Hendes blik mødte hans og hun nikkede kort. ”Ja, det er nok en god idé.” Billedet fangede hendes blik i kort tid, og det perfekte maleri dannede sig for hendes nethinde, hvor hun gav sig et lille suk, og slukkede det og lagde det på natbordet. Stille trak hun dynen lidt længere op, lagde sig om på siden og så op på ham. ”Hvad tid plejer du at stå op?”

''Nååå... Bare vent du skal nok give lov før eller senere til at vise hvad jeg faktisk er istand til.''

Han smilede drilsk og grinede lidt, før han stille bare vendte sit blik ned af hendes krop, og han kunne ikke lade være med at lade blikket hvile kort på hendes mave, fordi han måtte indrømme at trods det at hun ikke ligefrem trænede på nogen måde så havde hun en utroligt smuk krop, og en meget pæn og velholdt mave.

''Tror lidt det er fordi man faktisk sjældent opleve den krop som bare er er velholdt og slank, det jeg kalder atletisk, men mere den atletiske krop som mange tænker, hvor musklerne er markerede alt fedt er fjernet fra kroppen. Hvilket på en kvinde er noget af en skam.'' Han blinkede til hende da hun jo nok godt forstod hvorfor det var en skam at en kvinde ikke havde noget fedt. ''Men det kan være meget smukt når man om ikke andet kan mærke at deres krop, og deres muskler er velholdte... Hvis du trænede dine muskler, men ikke brændte fedtet af, ville du kunne fremhæve de kvindlige former bedre.'' Han smilede og kiggede ned af hende igen... ''Ikke fordi det som sådan er nødvendigt.''

Han grinede af hvordan hun rødmede og blidt fjernede han den tot hår der faldt ned foran hendes ansigt, og han smilede bare stille til hende... Hvis hun også havde været godt til sport og det fysiske ville hun jo også være for god til for meget.

''Hvis du var god til det ville du også blive for meget... Så ville du være for perfekt, sådan at du ville blive uperfekt... Men jeg er nu ret sikker på at der om ikke andet er en 'sport' du er god til.''

Han grinede stille og blinkede drilsk til hende. Hun havde ligesom fået slået den del af hans hjerne til som gjorde at han meget af tiden tænkte i de baner som var alt andet end rene og uskyldige.

''Ja nu håber jeg ikke det gør noget at jeg ikke ligger under dynen med dig?''

Han gjorde det ikke engang fordi han ikke ville ligge med hende, men fordi ellers ville han bare få det for varmt, så det var jo også sådan at hvis hun faktisk ville ligge med ham, skulle han nok kunne holde dem begge to varme...

''Og ellers kan jeg skam også sagtens være din dyne.''

Han blinkede drillende til hende, og smilede lidt til hende hvorefter han stille drejede rundt på siden og kiggede på hende. Han smilede stille da hun spurgte om hvornår han plejede at stå op, og han kiggede lige på hende og svarede så hurtigt...

''Præcis 8 timer og 36 minutter fra jeg falder i søvn, eller 23 minutter efter jeg vågner.''

Han grinede lidt, og så afventende på hende for at se om hun troede det var en joke eller om hun forventede det var sandt det han lagde og sagde til hende.

”Og det er du hundred procent sikker på?” Hun grinede stille til ham, ”Og hvis du endelig får lov til at vise mig det, så skal du vide, at jeg har meget høje krav til styrke, sjældent er der nogen, som er så stærke, som man skal være - ifølge mig,” hun blinkede til ham og smilede drilsk.

Stille lyttede hun bare til han sagde og nikkede et par gange for at vise, at hun faktisk lyttede. ”Altså… jeg har jo alle mine mænd til at kæmpe for mig, hvis det bliver nødvendigt.” Hun lagde ekstra tryg på ”mine” og smilede bare til ham. ”Det vil også være lidt pinligt, hvis jeg blev stærkere end mænd generelt.” Faktisk havde hun på fornemmelsen, at hvis hun valgte at styrketræne og fandt det sjovt, så ville hun gå amok og sørge for at blive så stærk som muligt, men… hun hadede virkelig motion, så det ville være helt utænkeligt. Dog havde hun intet imod en mand, som passede godt på sin krop.

Hun mærkede, hvordan han fjernede hårtotten fra hendes ansigt. Hendes blik fandt hans ansigt igen, selvom hun stadig havde et godt ansigt. Langsomt forsvandt den farve dog fra hendes ansigt, ”Man kan da umuligt være for perfekt,” hendes blik hvilede på ham og hun havde alvor i sine øjne, så man kunne se, at hun faktisk mente det. ”Men jeg er da god til visse ting, ved da bare ikke, om det kan kaldes en sport,” hun smillede bare drillende til ham.

”Altså, egentlig er det lidt uhøfligt, at du ikke gør det.” Hendes blik hvilede bare på ham, og faktisk ville hun gerne have ham under dynen til sig, så havde hun en at ligge sig op ad. Hun lyttede til, hvad han sagde. Et grin fløj over hendes læber, ”ja… det kunne du, men tror bare, det bliver en smule tung for mig. Tror ikke ligefrem, at du er den letteste dyne, man kan få!”

Det ene øjenbryn hævede sig op efter hans ord. ”Hvad?” Hun så bare skeptisk på ham, ”seriøst?” Det lød meget mærkeligt, hvis det faktisk var sandt, men måske var det. Hvorfor skulle det ikke være sandt? Men… det lød bare mærkeligt. Meget mærkeligt.

''Jeg er ihvertfald ret sikker, og hvis jeg ikke tager helt fejl af dig, så vil du give mig ret, men du er bare nervøs for at indrømme det.''

Han smilede drillende og grinede lidt af hende. Egentligt var det rart at tænke i disse baner da det gjorde det at tænke trist og skidt helt umuligt, og det var meget godt for ham som han ellers nemt kunne gå hen og få det hvis det var at han kom til at tænke sådan kun, hvilket gjorde det endnu mere rart...

''og jeg er nu ret sikker på jeg har den fornødne styrke... Men det finder vi jo nok ud af til den tid.''

Han grinede lidt igen, og lyttede stille til det hun sagde, hun var en smule sjov som hun nærmest forsøgte at gøre ham jaloux med at sige at hun havde en masse mænd som ville gøre som hun bad dem om. Det var sikkert ikke løgn men han reagerede ikke voldsomt på det... Han smilede bare stille mens han lyttede til hende... Han rystede bare liodt på hovedet af hende, og lod samtalen glide videre til det næste...

''Jo fordi hvis du er 100% perfekt, så vil du blive hadet og set ned på langsomt blive udstødt af alle andre simeplthen fordi folk ville blive jaloux på dig over det...''

Han smilede og regnede med at hun godt kunne se pointen specielt fordi hun virkede som en der hadede at være alene og isoleret fra andre medmindre det var fordi hun skulle sove eller hun badede... Selvom hun nok også der ikke havde noget imod selskab...

''Ja lidt tung er man vel... Det er jo ikke luft jeg består af... Men hvis det er uhøfligt må jeg vel hellere lade være...''

Han smilede stille, og lod sig krybe ned under dynen til hende, og smilede venligt til hende, da han løftede dynen og gjorde plads til sig selv, lod han sin hånd glide kort over hendes mave, som en hentydning til at hun skulle rykke tættere på, men stadig uden at den virkede helt bevidst...

''jeg laver sjov bare rolig smukke... Men cirka 8 til 9 timer efter jeg er faldet i søvn.''

”Jeg er ikke nervøs for at indrømme ting,” Faktisk passede det. Hun var sjældent nervøs for at indrømme ting, mere end helelre ville hun sige til, hvis nogen havde det, men dog måtte hun indrømme, at hun ikke ligefrem tvivlede på, at han ikke var stærk. Og hun ville sikkert snart opleve, hvor stærk han var, måske ikke som de begge lagde en smule op til, men med mere hverdagsting. ”Ja, det finder jeg sikkert ud af,” hun smilede til ham med et glimt i øjnene.

På en måde generede det hende, at han ikke reagerede på hendes kommentar, men alligevel kunne hun ikke tillade sig, at han blev det. ”Jeg vil nu ikke mene, det var sådan. For hvis jeg var 100 % perfekt, så ville jeg jo også vide, den præcise blanding af at snakke og tie. Jeg ville vide, hvornår jeg skulle vise visse ting frem og på den måde, så vil folk ikke føle mig, som en trussel og udstøde mig,” hun smilede bare til ham. Sådan havde hun altid tænkt det, og sådan håbede hun, at hun engang ville blive, men med den interesse for sport hun havde, ville dette være umuligt. Uheldigvis. ”Men… jeg skulle nok få folk til at give mig opmærksomhed! Ellers ville de bare kunne lide min kunst på den måde ville jeg kunne tiltrække folk,” hun smilede bare stort for at få tanken om, at hun nogensinde skulle blive alene til at forlade hende. Selvfølgelig kunne hun godt være alene, men hun sørgede altid for at være sammen med nogen med gerne en dags mellemrum eller bare hele tiden vide, at der var nogen, hun kunne snakke med og få opmærksomhed fra.

”Altså med dine muskler tror jeg, at du vil mase mig,” hun grinede bare over det, ”og det vil ikke være så rart! Ikke fordi du vejer for meget, men… jeg har bare ingen muskler til at holde din vægt med,” hun smilede bare og så på ham, da han krøb under dynen. Hans hånd gled hen over hendes mave og hun mærkede hans tegn til, at hun skulle komme lidt tættere på. Frivilligt lagde hun sig ind til ham og lagde sin ene arm og hans nedre overkrop og hoved lå over hans hjerte. Langsomt lukkede hun øjnene og lyttede til hans hjerte banke.

”Fantastisk,” hun smilede bare stille, da hun behøvede nogenlunde samme søvn.

''Det var da godt at høre, du ikke var nervøs for indrømme det, ligesom at jeg ikke er nevøs for det.''

Han smilede stille, og kiggede på hende, hun var en skøn person både som hun så ud, som hendes bevægelser og væremåde var, og så hvordan hendes personlighed var. Han smilede stille og lyttede til det hun sagde om at være perfekt hvilket han bare lod passere fordi han troede ikke på at det 100% perfekte kunne eksistere, men hun var uden tvivl det mest perfekte han ahvde oplevet endnu.

''Så jeg tog ikke helt fejl da jeg antog at du elsker og næsten kræver opmærksomhed? at du næsten får det skidt når ingen giver dig den opmærksomhed du mener du fortjener?''

Han smilede stille til hende, og kiggede på hende som hun lagde sig ind til ham, hvordan hun hvilede hendes lille feminine spinkle krop imod hans store muskuløse maskuline krop, som virkelig viste kontrasten så ekstrem som den kunne opnås. Han smilede stille og lagde stille en arm rundt om hende også, og holdt hende blidt ind til sig...

''Du sover cirka lige så længe kan jeg forestille mig så? Eller siger du fantastisk til hvordan det er at ligge her?''

Han sagde det med en svag drillende undertone, da han selv ville indrømme det blankt at det at have hende så tæt på sig var meget rart det var en smule trygt at have hende så tæt på, og så var det ellers bare dejligt at have noget så smukt og sexet så tæt på sig...

''Fordi jeg mener helt klart det sidste...''

Hans ene hånd glede stille op af hendes ryg ganske blidt og roligt og lagde sig bare lige mellem hendes skulderblade hvor han hvilede sin hånd, og resten af hans arm hvilede langs hendes ryg, mens hans anden arm gled ind under hendes pude og han hvilede stille sit hoved lidt over hendes, mens han stille lagde sig ned på ryggen...

”Har du så noget, du gerne vil indrømme?” Hun smilede bare stille. Han kom selv ind på det, så selvfølgelig skull han sige det, hvis der var noget, han ville indrømme.

”Jeg kan da godt lide opmærksomhed,” meget stor underdrivelse. ”Altså… jeg elsker det,” stadig en underdrivelse. Hvis man skulle se på, hvor meget hun havde behov for opmærksomhed, så var det næsten alt. Hun kunne næsten mene, at hun ville dø uden opmærksomhed. ”Så du tager ikke fejl.”

Hun mærkede hans krop bevæge sig unde sig og hans arm over sig. Faktisk følte hun sig ufattelig tryg lige nu. Intet kunne røre hende for hvis der var nogen, der ville noget, så ville hun være beskyttet. Sjældent følte hun den form for det så kraftigt, men lige nu kunne hun ikke gøre andet, end at føle sig fredfyldt. Hendes øjne var lukkede, da hun ikke følte noget behov for at se lige der.

Hun lyttede til han stemme og skulle lige til svare, da han sagde noget igen. Hun grinede stille. ”Nu ikke så hurtigt fremad!” Hun åbnede langsomt sine øjne igen og så ind mod væggen. ”Jeg sover lige så længe, men det her er altså også fantastisk! Det må jeg indrømme.” Hun smilede bare stille og nød hans kærtegn på hendes ryg. Måske var dette en smule for risikabelt at gøre dette, selvom hun nu ikke regnede med, at han ville gøre noget. Men denne store forskel på deres kroppe slog hende hver gang, hun blev opmærksom på det.

Hendes fingre gled langsomt ind imod hans mave og navle, hvor hun lod en finger glide rundt om navlen og hen ad muskler. Stille mærkede hun, hvor markeret den var. Hun havde set muskuløse og fantastiske maver før, men hun måtte dog indrømme, at denne var viirkelig fantastisk. Et grin fløj over hendes læber, da det slog hende, at hun vidst ikke var den eneste her, der var fascineret af maver.

''Hmmm... Det kommer vel an på inden for hvilket emne du gerne vil have mig til at indrømme noget inden for?''

Han smilede stille til hende fordi der var nok massere af ting han kunne indrømme, som de ting at han nok var en smule forelsket i hende og at han ikke ville have noget imod at have sex med hende, men det var nok nærmere det sidste hun var interesseret i at høre noget om...

''Men jeg kan da uden omsvøb og uden at være flov over det sige at jeg ikke ville have noget imod sex med dig.''

Han smilede bare drillende til hende, og grinede lidt, inden han stille lyttede til hendes forklaring omkring at hun virkelig havde det bedst med opmærksomhed, så måtte han vel hellere huske at give hende massere af opmærksomhed?

''Så må jeg vel hellere være god og dygtig, og give dig massere af opmærksomhed?''

Han sagde det ganske normalt, men havde en ide om at med hendes tankegang skulle hun nok forstå det lidt forkert, selvom det jo så egentligt var det der var meningen fra hans side så...

''Ikke så hurtigt siger du?''

Han grinede stille og stillede det som et spørgsmål for at kunne forstå hvad hun helt præcist mente, og han smilede stille bare da han sagde det var rart at ligge sådan der og så over det da hendes finger gled rundt om hans mave, og han smilede stille og nød berøringen meget.

''Ikke så hurtigt? Nogen vil vidst mere end de ville indrømme?''

Han smilede drillende, og kunne ikke lade være med at kærtegne hendes ryg stille og roligt, og drejede sig om på siden igen, da han så lagde bedre... Hans arme om hende og hans trak hende tæt indtil sig og kyssede hende blidt på toppen af hovedet...

Hendes tanker kredsede rundt i hovedet om, hvilke emner det kunne være, men hun de stoppede, da han sagde det næste efter. Et smil krøb over hendes læber. Uforklarligt. Hurtigt fjernede hun det igen. Dette overraskede hende ikke, sådan opfattede hun de fleste mænd ville drømme om, men dog vidste hun ikke, hvordan hun skulle reagere. Skulle hun være ligefrem og sige, at han nok ikke var alene, eller skulle hun bare komme med et stille smil og være lidt mere diskret med sin selvglæde? Men han kendte jo allerede til hendes selvglade jeg, så hvorfor egentlig skjule det. Et kækt smil fløj tilbage på hendes læber. Hun havde besluttet sig efter sin hurtige tankerække. ”Du er måske ikke så anderledes end så mange andre mænd,” stemmen var drillende, ”men kan du ikke indrømme noget andet, som jeg ikke kan gætte mig frem til?” Det var nu alligevel også mest hende at opfører sig på den måde, så hvorfor skjule det? Det var jo også trist og uperfekt, hvis man ikke vidste, hvad man havde at byde på.

Hun smilede bare til ham og kunne ikke lade være. ”Det må du vel hellere, men…” hun holdt en kort kunstnerisk pause, ”det skal være den rette form for opmærksomhed.” Hvor hun dog smilede meget. Han havde gjort hendes opmærksom på det, og hun prøvede at stoppede med at smile over hans ord, det lykkedes også, men hendes ansigtsudtryk blev anstrengt, og så syntes hun alligevel, at det var nemmere, når hun smilede. Så så hun også pænere på. Smilet var trods alt en kvindes smukkeste smykke og kunne kun komplimentere en.

Et grin fløj over hendes læber over hans kommentar uden rigtigt at svare, da hun ingen grund til det fandt. En kvinde skulle ikke indrømme, hvis hun ikke ville noget med en mand, da det kun kunne give manden negative tanker om sig selv, mens man aldrig skulle vise sin interesse alt for meget, da det vil gøre en til en alt for let fangst. På trods af hendes usagte ord, så troede hun nu alligevel godt, at man kunne se hvilken retning hun ikke gik til. Villigt lod hun ham bevæge sig, som han ville og trække hende ind til sig, hvorfra hun mærkede kysset på toppen af hovedet. Verden virkede på en måde tryk, og tanken om, at hun ingen make-up og håret ikke var sat op skræmte hende ikke. Han så hende alligevel ikke, så hvorfor bekymre sig om det. Søvnen kom langsomt op i hende og fik hende til at nogle dybe indåndinger uden helt at gabe.

''Jeg er da anderledes på den måde at jeg sige det direkte istedet for at lade som om jeg faktisk ikke kunne tænke mig det?''

Han syntes ihvertfald at han havde oplevet mange mænd der ikke ville stå ved at de gerne ville have sex, og istedet bare snakkede uden om eller rent faktisk løj for at sige at de bare søgte at snakke med dem, og at derfor kunne være rart at have dem i enerum, men helt ærlig alle vidste sgu da godt at det ikke var en samtale de ville have fast i men istedet kvindens smukke krop... Og i dette tilfælde var den krop fandme smuk...

''Jamen så må du da komme med et emne du ikke mener du ved ret meget om mig indenfor?''

Han smilede stille og nød virkeligt hvor sød og rar hun var overfor ham, og hvor dejlig hun var at snakke med. Han smilede stille da hun snakkede om at hvis han skulle give hende opmærksomhed så skulle det også være den rigtige, og han smilede stille, og vidste jo ikke helt præcist hvad det var hun kunne tænke sig men han havde da nogle tanker og planer om hvad han ville kunne finde på...

''Så jeg skal lade være med at invitere dig ud at spise, og lade være med at lave mad til dig?''

Han smilede stille, og grinede lidt med hende da hun grinede over det han sagde, og hvis det ikke var fordi han var nervøs for at gøre noget hun ikke ville have, så ville han nok have givet hende et kort kys, men istedet lod han sig bare glide lidt ned af, så han kunne se hende i øjnene. Han smilede stille til hende, inden han stille tog en hånd til sig og lagde den meget forsigtigt oven på den hånd hun havde på hans mave...

''tak...''

Hun nikkede sagte, ”ja, det er du da. Men derfor er det meget hurtigt at sige. Man kan jo ligefrem tro, at det kun er derfor, du snakker med mig,” hun sendte ham et drillende blik sammen med et ligeså drillende smil. Faktisk blev hun nu i tvivl, om hvorfor han i starten havde snakket med hende. Han virkede ikke som en, der kun havde snakket med hende med en tanke i hovedet, men nu havde han også indrømmet, at han intet ville have imod det.

”Hvorfor snakkede du med mig til at starte med?” Hendes blik var alvorligt. Lige nu var det det, der betød mest for hende. Bagefter kunne hun måske tænke på noget andet at spørge ham om, men nu ville hun bare vide det ene svar.

”Mhm…” hun kom med en tænkende lyd, og ændrede sit blik, selvom hun allerede kendte svaret. Normalt var det bare, at folk skulle tænke over sådan noget, så hvorfor skulle hun ikke også? ”Jeg må sige, at det gælder om at finde den perfekte balance imellem de to ting,” hun sendte ham et sødt smil. ”Men… jeg skal jo ikke røbe det, det er sådan noget man finder ud af med tiden.” Smilet var stadig klistret på ansigtet.

Hendes blik mødte hans og hun gengældte hans smil og mærkede hans hånd oven på sin. Hendes blik gled langsomt derned, og hun så, hvordan hendes hånd næsten var gemt under hans. Langsomt lagde hun sin egen hånd på i en blid bevægelse og så, hvor stor hans hånd faktisk var i forhold til hende. Kontrasten. Den var virkelig storslået og ikke til at undgå at lægge mærke til, og dog alligevel blev hun overrasket hver gang hun opdagede det. Hendes blik mødte igen Saroshs, og hun så undrende på ham. ”Tak for hvad?”